Forfatter Malou Østergaard, kandidatstuderende og praktikant hos Intact Denmark.
FN's officielle mål
FN fordømmer FGM, også kaldet kvindelig kønslemlæstelse eller omskæring, og har gennem årene iværksat flere tiltag i kampen mod FGM, som de anser som brud på menneskerettighederne.
FGM står for female genital mutilation, altså kvindelig kønslemlæstelse
På trods af FN’s store indsats mod FGM, estimerer de, at der på verdensplan findes 230 millioner omskårne piger og kvinder, hvilket er en stigning på 15 procent de sidste otte år. Denne stigning skyldtes blandt andet COVID-19’s indflydelse, da pandemien forhindrede mange piger i at fortsætte deres skolegang.
Den Internationale Pigedag markeres d. 11. oktober
I 2012 gjorde FN’s Generalforsamling d 6. februar til Den Internationale Dag for Nultolerance Overfor Kvindelig Omskæring for at sætte ekstra fokus på sagen. Samme år indførte FN den Internationale Pigedag som markeres den 11. oktober. FN’s officielle mål er at have stoppet FGM som praksis i 2030.
FN's standpunkt
Kønsbaseret vold
FN definerer FGM som alle procedurer, der indebærer at ændre eller skade det kvindelige kønsorgan uden medicinske årsager. Praksissen anses som værende en overtrædelse af menneskerettighederne, som er formuleret i Den Universelle Menneskerettighedserklæring. Netop definitionen af menneskerettigheder er drivkraften bag FN’s modstand mod FGM.
Fra FN’s menneskerettighedsperspektiv er FGM en ekstrem form for kønsbaseret vold og dermed diskrimination af piger og kvinder. Det er desuden en krænkelse af børns rettigheder, da omskæring oftest går ud over mindreårige. Eliminering af FGM hører under delmål 5 i FN’s Verdensmål, hvilket har til mål stoppe kønsdiskrimination og fremme ligestilling mellem kønnene.
Ingen medicinske fordele
FN tager også afstand fra FGM ud fra et lægefagligt perspektiv. Verdenssundhedsorganisationen WHO, der er et agentur under FN, fastslår, at der ingen medicinske fordele findes ved omskæring af raske piger og kvinder, på trods af eksisterende overbevisninger om det modsatte i visse lande, hvor FGM praktiseres. Tværtimod påpeger de farerne ved proceduren, hvilket blandt andet indebærer (vedvarende) smerter, helingsproblemer, infektion, problemer med vandladning, smertefuldt samleje, problemer med at give fødsel, choktilstand og i særlige tilfælde død. Udover fysiske og seksuelle komplikationer, er FGM også forbundet med større risiko for at udvikle mentale helbredsproblemer såsom angst, depression og PTSD.
Der skelnes mellem fire hovedtyper og seks undertyper af FGM
Type I Hel eller delvis fjernelse af klitorishovedet og/eller klitorisforhuden der dækker den.
Type II Hel eller delvis fjernelse af klitorishovedet og de indre kønslæber (skamlæber), samt i nogle tilfælde de ydre kønslæber.
Type III Forsnævring af vagina ved at skære og flytte de indre og ydre kønslæber. Nogle gange indebærer denne type også fjernet af klitorishovedet og -forhuden.
Type IV Denne type dækker over andre former for lemlæstelse som af prikke, skrabe, skære eller ætse i kønsområdet.
*Se faktaboksen for undertyper.
Strategier mod FGM
FN’s Joint Programme
Siden 2008 har UNFPA, med hjælp fra UNICEF, ledet The Joint Programme, som er det største globale projekt, der arbejder på at eliminere FGM. Programmet opererer i 17 afrikanske lande, og er dets fjerde fase som begyndte i 2022 og forventes at vare til 2030. Her skal de officielt have nået deres endelige mål om have stoppet FGM som praksis.
8.817 græsrodsbevægelser og lokale organisationer i spidsen for kampen mod FGM
For at opnå dette mål, har de opbygget et netværk af organisationer der alle arbejder på at stoppe FGM. Dette inkluderer 8.817 græsrodsbevægelser og lokale organisationer. Samtidigt arbejder de sammen med kvindelige ledere og entreprenører, samt feministiske bevægelser og organisationer. Deres håb er at det nationale og internationale samarbejde mellem grupperne kan hjælpe med ændre de samfundsnormer, der ligger bag FGM.
Trygge miljøer
FN’s primære fokus er at skabe trygge miljøer for piger og kvinder ved hjælp af forskellige forebyggende mekanismer mod FGM. Dette inkluderer at sørge for adgang til uddannelse til piger og kvinder, da undersøgelser har vist, at uddannelse har en forebyggende effekt, da det udfordrer traditionelle tankegange.
En anden metode FN tager i brug er at opfordre ledere, heriblandt religiøse ledere, til at råde andre til at reflektere over de normer, der fører til FGM, samt de fysiske risici ved proceduren. Samtidigt opfordrer FN til at træne sundhedspersonale i at forstå FGM og dets potentielle ricisi. Dette kan øge bevidstheden om FGM i den lægevidenskabelige verden, og dermed gøre det vanskeligere at få udført.
Programmets resultater
Mange piger reddet
Siden dets oprettelse i 2008 har The Joint Programme støttet over 7 millioner piger og kvinder. Ifølge UNFPA og UNICEF’s rapport fra 2024 of FGM (tal fra 2023) har 903.734 piger og kvinder modtaget en eller anden form for beskyttelse imod FGM. Dette inkluderer forebyggende foranstaltninger. Blandt andet har 2.315 lokalsamfund oprettet overvågningssystemer, der skal beskytte piger mod FGM. Det anslås, at 62.044 piger under 14 år er blevet reddet på denne måde.
62.044 piger under 14 år reddet
Over 1 million piger og kvinder har desuden deltaget i forskellige programmer, blandt andet seksualundervisning og pigeklubber hvor FGM bliver diskuteret. Dette tal er en stigning på 66 procent siden 2022.
Dialog skaber forandring
I 2023 har over 800.000 piger og kvinder imod FGM startet samtaler med det formål at ændre holdningen til praksissen. Over 66 millioner mennesker er gennem forskellige former for medier kommet i kontakt med anti-FGM materiale.
På Den Internationale Dag for Nultolerance Overfor Kvindelig Omskæring i 2023 var der 14 procent flere som deltog i samtalen på de sociale medier sammenlignet med året før. Derudover har 1.361.220 mennesker offentligt sværget at afskrive FGM som praksis, heriblandt over 50.000 religiøse og lokale ledere.
Drenge og mænd kæmper med
The Joint Programme inddrager også drenge og mænd. De har blandt andet lavet broadcastet The UNFPA-UNICEF High-Level Broadcast on Partnering with Men and Boys to Transform Social Norms to #EndFGM. Dette blev streamet på den Internationale Dag for Nultolerance i 2023.
Samme år rapporterede FN, at 455.701 drenge og mænd deltog i forskellige aktiviteter, der har til formål at promovere positiv maskulinitet og ligestilling. Samtidigt blev hashtagget #MenEndFGM brugt 8.886 gange og set af over 68.400.000 personer online.
FGM står for female genital mutilation, hvilket på dansk oversættes til kvindelig kønslemlæstelse, også kaldet kvindelig omskæring eller omskæring af piger og kvinder. Det indebærer forskellige former for lemlæstelse af klitoris, kønslæber og/eller vagina i forskellige grader af alvorlighed.
Der skelnes mellem fire hovedtyper og seks undertyper af FGM.
Type I Hel eller delvis fjernelse af klitorishovedet og/eller klitorisforhuden, der dækker den.
- Ia. Fjernelse af klitorisforhuden. (Dette er den mest udbredte form for FGM i fx Indonesien og svarer til omskæring af drenge.)
- Ib. Fjernelse af klitorishovedet og klitoris forhuden.
Type II Hel eller delvis fjernelse af klitorishovedet og de indre kønslæber (skamlæber), samt i nogle tilfælde de ydre kønslæber.
- IIa. Fjernelse af de indre kønslæber.
- IIb. Hel eller delvis fjernelse af klitorishovedet og de indre kønslæber.
- IIc. Hel eller delvis fjernelse af klitorishovedet, indre samt ydre kønslæber.
Type III Forsnævring af vagina ved at skære og flytte de indre og ydre kønslæber. Nogle gange indebærer denne type også fjernet af klitorishovedet og -forhuden.
- IIIa. Fjernelse og omrokering af de indre kønslæber.
- IIIb. Fjernelse og omrokering af de indre kønslæber.
Type IV Denne type dækker over andre former for lemlæstelse som af prikke, skrabe, skære eller ætse i kønsområdet.
FGM er en udbredt praksis i flere lande i Afrika, Asien og Mellemøsten. Det foregår dog over hele verden. I Europa og USA foregår det typisk i mindre migrantsamfund fra FGM-praktiserende lande.
Grundene til FGM varierer fra kultur til kultur, men de typiske årsager er knyttet til religion, kulturelle idéer om kvindeidealet samt hygiejne- og sundhedsmæssige årsager. I lande som Egypten og Indonesien spiller islam for eksempel en stor rolle i udførelsen af FGM, men FGM udføres også af kristne og animister.
I flere FGM-praktiserende lande i Afrika, heriblandt Nigeria, opfattes klitoris og kønslæber som beskidte og endda som mandlige legemsdele, der kan forårsage både seksuel amoralitet og kvælning af et barn under fødslen.
I mange stammer i Nigeria, fungerer FGM også som et overgangsritual, hvor man går fra pige til kvinde.
Svaret er ja. Der er mange kendte skadelige følger af FGM, heriblandt stærke smerter, åbne sår, problemer med heling, infektion, problemer med vandladning, vanskeligheder og smerter ved samleje, fødselsproblemer, choktilstand og i særlige tilfælde død. Derudover øger det risikoen for mentale helbredsproblemer såsom angst, PTSD og depression.
Der er ingen kendte sundhedsmæssige fordele ved FGM hos raske piger og kvinder.
I modsætning til omskæring af drenge, er omskæring af piger og kvinder ulovligt i Danmark jf. straffelovens § 245a. FGM anses ikke som værende et stort problem i Danmark, men det anslås at mellem 1.408 og 2.568 piger med indvandrer- eller flygtningebaggrund er i risiko – der er dog sandsynligvis et mørketal.
Intact Denmark arbejder for, at alle børn under 18 år beskyttes mod omskæring og anden kønskirurgi, der ikke er medicinsk nødvendigt.
Man skærer da ikke i raske børn. Din donation hjælper os til at beskytte børnene. Tak for din hjælp.
