<linearGradient id="sl-pl-stream-svg-grad01" linear-gradient(90deg, #ff8c59, #ffb37f 24%, #a3bf5f 49%, #7ca63a 75%, #527f32)
Loading ...

Morten Frisch, professor og overlæge, netop optaget i Kraks Blå Bog

Morten Frisch, Professor og overlæge, netop optaget i Blå Bog. Her varmt smilende med lidt skægstubbe og briller.

Varmt tillykke til professor og overlæge Morten Frisch, der netop er blevet optaget i Kraks Blå Bog

De nyoptagne navne i årets udgave af Kraks Blå Bog er netop blevet offentliggjort. Blandt mange spændende personligheder hæfter vi i Intact Denmark os især ved optagelsen af Morten Frisch, der jo gennem mange år har været en stærk og vigtig stemme i omskæringsdebatten siden 2002.

Frisch har ikke ladet sig kue af hverken omskæringsfortaleres overordentlig ufine personangreb eller den stærke politiske modstand, men vedholdende insisteret på grundlæggende lægefaglig etik i sin modstand mod omskæring af raske drengebørn.

Læs mere om optagelsen i Krak Blå Bog hos bl.a. Altinget og Berlingske. Følgere af Kongehuset bemærker måske især, at Frisch debut sker samme år som optagelsen af den nu 18 årige prisesse Isabella.

Hvad er Krak's Blå Bog?

Hvad er Krak’s Blå Bog?

Krak’s Blå Bog er en dansk biografisk håndbog, der siden 1910 har listet markante personer i det danske samfund. Den udgives årligt og indeholder korte biografier om personer, der har opnået særlig anerkendelse inden for deres felt.

Hvordan bliver man optaget i Krak’s Blå Bog?

Man kan ikke selv ansøge om optagelse. En redaktion udvælger personerne på baggrund af deres samfundsmæssige betydning og faglige meritter.

Er Krak’s Blå Bog kun for kendte personer?

Nej, optagelse afhænger ikke af kendisstatus, men af faglig og samfundsmæssig gennemslagskraft. Mange optagede er fagfolk, forskere, embedsmænd og erhvervsledere.

Hvor kan man finde Krak’s Blå Bog?

Den findes både som fysisk bog og i digital version på www.blaabog.dk, hvor man kan søge i biografierne.

Blandt verdens førende forskere

Frisch er etableret blandt verdens førende forskere med sine bidrag til den epidemiologiske forskning indenfor områder som seksuel sundhed, AIDS, cancer, HPV og ikke mindst omskæring. Ifølge ResearchGate har han med sine hidtil 252 publikationer under bæltet opnået hele 17.478 videnskabelige citationer, hvilket placerer ham blandt de mest citerede forskere i Danmark og internationalt.

Projekt SEXUS

Siden 2016 har Frisch været leder af Projekt SEXUS, der er verdens største og ubetinget mest ambitiøse studie af seksuel sundhed. Et projekt, som han ikke alene leder, men ovenikøbet også er medinitiativtager til. Med SEXUS omfattende og rigt detaljerede datamængde er der ny viden og læring om alle aspekter af seksuel sundhed at hente mange årtier frem. Enhver, der interesserer sig seriøst for seksuel sundhed bør starte med at gå på opdagelse i de mange overraskende data, Sexus har indsamlet.

Forskning i omskæring

World Association of Sexual Health (WAS)

Ved WAS konferencen i Prag 2017 fremlagde Frisch en del af sin forskning i de seksuelle konsekvenser ved omskæring. Hele oplægget kan ses her:

Health related and sexual consequences of non-therapeutic male circumcision in children 
(Det kræver gratis login på Vimeo, da der er tale om såkaldt voksent indhold.)

Oplægget kan endvidere læses i The Journal of Sexual Medicine, Volume 14, Issue Supplement_4b, May 2017, Page e225

Engagementet i omskæringsdebatten har også først til en række livlige udvekslinger i videnskabelige tidsskrifter, hvoraf den vigtigste nok er den internationale fælleserklæring med kritik af Den Amerikanske Børnelægeforenings omskæringspolitik i 2012, der kan læses nedenfor:

Prisvindende forsker

Udover optagelsen i Kraks Blå Bog, hvilket i sig selv er en stor ære, har Morten Frisch også vundet flere andre meget eftertragtede priser for sin forskning.

AIDS-fondet, Forskningsprisen 2013
Professor Dr. Med. Fritz Kauffmanns Forskningsfond. Forskningsprisen 2012
Dr. Thorvald Madsens Legat til fremme af lægevidenskabelig forskning, Forskningsprisen 2002
 
Vi ser frem til at følge de kommende mange års forskning fra Frisch hånd. Der er ingen tvivl om, at det nok skal blive spændende.

Her er vi også

Nyhedsbrev

You have been successfully Subscribed! Ops! Something went wrong, please try again.