Kvinde omskåret med barberblad som barn
“For ikke så længe siden talte jeg med en omskåret kvinde”, sådan indledte Christian Marcussen d. 21. december 2025 et indlæg på sin Facebook-profil.
Anledningen var et essay om FGM, altså kønslemlæstelse af piger og kvinder bragt i det anerkendte engelske tidsskrift for læger, Journal of Medical Ethics (Tidsskrift om Medicinsk etik).
Marcussen fortalte endvidere, at “Hun er i dag i 30’erne og har stadig minder om, hvordan hun som meget lille, uden bedøvelse, fik fjernet indre skamlæber og klitoris med et barberblad. Et indgreb, som hun stadig påvirkes fysisk og psykisk af i dag.
Derfor var det også med en vis vrede og chokeret forundring, at jeg i går læste en ny artikel i et af verdens mest anerkendte lægefaglige tidsskrifter, British Medical Journal. Artiklen er – i mangel af et bedre ord – sindssyg.”
“Det er simpelthen perverteret.”
Citat: Christian Marcussen
Bør begrebet kønslemlæstelse udskiftes med kønsdelepraksisser?
“Det bredt anvendte og anerkendte begreb Female Genital Mutilation (FGM) problematiseres som etnocentrisk, diskriminerende og racialiserende. I stedet foreslår de det blodfattige “Female Genital Practices”. Altså … “kønsdelepraksisser”, hvilket i mine ører kunne dække over alt fra onaniteknikker til kønshårsmoder.
Artiklen nedtoner også traumer, smerte, komplikationer og eftervirkninger af omskæring.
Faktisk er artiklens centrale fokus på det påståede traume og skade, der sker som følge af, at vi her i Vesten omtaler omskæring på en bestemt måde og kriminaliserer det. Det skader kvinderne ved, at de føler sig forkerte og mistænkeliggjorte. Det problematiseres også, at sundhedsvæsenet sikrer sig, at børn fra omskæringskulturer ikke omskæres, uden at dvæle ved problemet i, at de bliver det.”
Christian Marcussen er kommunikatør, debattør, klummeskribent og medlem af Det Nationale Integrationsråd.
Sammenligning af kønslemlæstelse og kosmetisk kirurgi
“Mest bizart er det, at artiklen ikke bare én, men mindst to gange sammenligner omskæring med kosmetisk kønskirurgi her i Vesten og beskriver accepten af det ene og ikke det andet som en “dobbeltstandard”.
Man kan mene, hvad man vil, om den slags indgreb, men artiklen skøjter hen over den afgørende forskel, at kosmetiske operationer som udgangspunkt er frivillige valg foretaget af voksne kvinder. Modsat de millioner af piger under 15 år (2 millioner under 5 år), der hvert år skamferes af deres familier under tvang.”
“Det er simpelthen perverteret.” konkluderer Marcussen og fortsætter “Og artiklen modvirker arbejdet med at komme denne praksis til livs både globalt og i Vesten.
Det er den slags forskningsartikler, man får i en verden, hvor det herskende dogme i årtier har været, at alle kulturer er lige gode. Det er alle kulturer ikke.” afslutter Marcussen. (Artiklen fortsætter under videoen)
Fuambai Sia Nyoko Ahmadu
Artiklens hovedforfatter Fuambai Sia Nyoko Ahmadu, der er en Sierra-Leonsk/Amerikansk antroplog, har gennem en årrække været en af førende fortalere FOR omskæring af piger og kvinder. Her ses hun i et interview med Tucker Carlson/Fox News fra 2017. Anledningen var den første dom for pigeomskæring nogensinde ved en amerikansk domstol.
Der er ingen skam i mit køn
Forkvinde for Intact Denmark, Lena Nyhus, kommenterede på opslaget “100% enig, Christian Marcussen, og det er Intact Denmark i øvrigt også.”, og supplerede “Dog bortset fra det der med “skamlæber”. Hele tanken om skam relateret til kroppe og seksualitet er fundamentet for en lang række kønslemlæstelsestraditioner som f.eks. omskæring, så lad os gøre op med det vrøvl. Jeg foreslår, at du adopterer begrebet kønslæber i stedet. Der er nemlig ingen skam i mit køn.
Få øjeblikke senere erklærede Marcussen sig enig “Lena Nyhus. Fair pointe. Det vil jeg prøve at huske <3”
“Der er ingen skam i mit køn.”
Citat: Lena Nyhus
Ensidigt fokus på kønslemlæstelse af piger og kvinder er hyklerisk
Med udgangspunkt i ovenstående er let at tro, at hele artiklen Harms of the current global anti-FGM campaign fra The British Medical Journal alene er et forsvar for kønslemlæstelse af piger og kvinder, men det er nu ikke helt tilfældet.
Forfattergruppen, der både rummer fortalere for og modstandere mod indgreb i kønsorganerne uden medicinsk indikation skriver bl.a. “Vores primære bekymring her er, at henlede opmærksomheden på de skader, der kan forårsages af manglen på nøjagtighed, objektivitet, fairness og balance i offentlige fremstillinger af disse forskelligartede praksisser.”
(Begrebet “disse forskelligartede praksisser” henviser til en lang række indgreb i kønsorganerne oplistet i artiklen, nogle med medicinsk begrundelse, andre uden.)
Forfatterne fortsætter “Blandt andet er vi bekymrede for, at der, ud af alle de ovenfor omtalte genitale praksisser – udført på tværs af kulturer, aldersgrupper, køn og kønsidentiteter – har været en systematisk tendens til at afgrænse og udpege, med henblik på fordømmelse og kritik, udelukkende de praksisser, der påvirker ikke-interkønnede kvinder, og blandt disse kun dem, der er sædvanlige i det Globale Syd, især i Afrika (eller i diasporasamfund), mens lignende praksisser, som længe har været sædvanlige i magtfulde lande i det Globale Nord, ignoreres.”
Forfatterne påpeger, altså – med andre ord – at der er et vist mål hykleri og måske endda racisme i debatten, når omskæring af piger og kvinder med udgangspunkt i afrikanske traditioner, kaldes kønslemlæstelse, mens sammenlignelige indgreb udført i Vesten f.eks. drengeomskæring ikke omtales på samme måde.
Så langt så godt. Den isolerede pointe, kan Intact Denmark godt tilslutte sig, men så ophører enigheden i store træk også.
Intact Denmarks mening: Artiklens konklusion er forkert
I artiklen konkluderer forfatterne nemlig, at debatten vil være bedre tjent med, at man udfaser begrebet FGM/Female Genital Mutilation, der på dansk kan oversættes til kvindelig kønslemlæstelse. Det er vi i Intact Denmark naturligvis uenige i.
Lemlæstelse er en juridisk betegnelse, der anvendes om skader påført et andet menneske, uden deres tilladelse. Begrebet lemlæstelse inkluderer kirurgiske indgreb udført unødvendigt og uden modent samtykke. Man kan altså ikke kalde det lemlæstelse i juridisk forstand, hvis voksne mennesker frivilligt og med fuld forståelse for risici og konsekvenser tilvælger kønskirurgiske indgreb på dem selv.
Til gengæld er det lemlæstelse i menneskeretlig forstand, når et barn udsættes for indgreb, der ikke er medicinsk nødvendige, som de ikke meningsfuldt kan samtykke til og som oven i købet – selv under såkaldt ordnede forhold – kan medføre smerte og alvorlige risici. Dette gælder uanset hvilket køn, det pågældende barn har, og hvilken kultur det kommer fra. Styrelsen for Patientsikkerhed påpeger f.eks., at drenge kan komme i livsfare, når de udsættes for omskæring.
“Man skærer da ikke i raske børn!”
Citat: Intact Denmark
Menneskerettighederne tager nemlig udgangspunkt i kropslig integritet og autonomi, altså retten til at vokse op med sin hele ubeskadigede krop og retten til selv at træffe beslutninger om kroppen, når man når en alder, hvor det meningsfuldt kan lade sig gøre.
Mens der i artiklen konkluderes, at sproget skal ændres for at gøre debatten mere inkluderende, kommer vi i Intact Denmark til en anden konklusion; nemlig at vi skal huske, at kønslemlæstelse ikke kun rammer piger, men børn af alle køn.
I Intact Denmark holder vi derfor fast i begrebet kønslemlæstelse, når vi omtaler skade på børns raske kønsorganer, uanset barnets køn, kultur eller religiøse baggrund. Vores konklusion er fortsat, at man skærer da ikke i raske børn.
—
Alle oversættelser er udført af Intact Denmark.
